Derfor passer korte historier til begyndere i fransk
Fransk er lettere at læse end at høre: Alle de bogstaver, ingen udtaler, står jo på siden. Derfor er læsning en god vej ind. Historierne her er på 900 til 1.500 ord, ti til femten minutter hver, og de sender figurer, du allerede kender, ud på nye eventyr: den lille havfrue, Askepot, Aladdin, Mowgli.
Én ting overrasker alle begyndere: Franske historier har deres egen datid. I Ariel comprit, elle prit og il fut ser du passé simple, som næsten aldrig bliver sagt højt, men står overalt i eventyr og romaner. Du behøver ikke lære at danne den. Du skal kunne genkende den, og det er et par historier nok til.
Sådan læser du en historie på fransk som begynder
Læs den én gang for historiens skyld. Tryk på de ord, der får dig til at gå i stå. Et tryk viser, hvad ordet betyder i sætningen, så prit eller fut koster dig et sekund, selv om du ikke finder de former i et begynderkursus.
Læs den så igen med lyden slået til. Mange slutbogstaver er stumme på fransk, og liaison binder ord sammen, der ser adskilte ud. Når du hører hver sætning, mens du ser den, falder skrift og lyd endelig på plads.
Gem de ord, du vil beholde. De vender tilbage i korte repetitioner spredt ud over tid, indtil du kan dem.
Det spørger begyndere om
- Hvor meget fransk skal jeg kunne for at læse historierne?
- Til genfortællingerne på A1 skal du kunne nutid og et par hundrede ord. A2-historierne blander imparfait med passé simple. Kan du genkende imparfait-endelserne -ait og -aient, klarer et tryk resten.
- Skal jeg lære passé simple?
- Ikke for at tale fransk. Ingen bruger den i en samtale. Det gør skrevne historier til gengæld, så lær at genkende de almindelige former (fut, eut, fit, dit, prit), og stop der.
- Hvad skal jeg læse efter de her historier?
- B1-historierne på denne side og derefter genfortællinger på B1 som Le Petit Prince og Harry Potter à l’école des sorciers.