Historier på spansk

Spansk læses bedst i korte historier

Novellen, cuento, er den spansksprogede litteraturs stolthed, fra Bécquers legender til Quirogas jungle. For dig, der lærer sproget, har den en mere jordnær fordel: Den slutter. Her på siden står historierne efter sværhedsgrad: først femten historier på A2, B1 og B2, skrevet til dig, der lærer spansk, derefter historier, du allerede kender, genfortalt på B1, og til sidst klassiske noveller i fuld længde.

Horacio Quiroga skrev Cuentos de la selva til sine egne børn: otte historier om dyrene i junglen i Misiones, i korte sætninger og med hverdagsord. Det er den klassiker, de fleste kan læse først. Poe er her også, i spansk oversættelse: El corazón delator er på cirka 2.000 ord, en klassiker, du læser færdig på en enkelt aften.

Sådan vælger du en historie på spansk til dit niveau

Åbn en A2-historie, og læs den første side. Trykker du på færre end hvert tiende ord, så bliv på den hylde. Trykker du næsten ikke på noget, så gå videre til B1.

På skrift fortæller spansk i pretérito, og de uregelmæssige former ligner slet ikke navneformen: fue, tuvo, dijo, hizo. Tryk på en af dem, og du ser verbet bag den. Efter tre eller fire historier holder du op med at trykke på dem.

I klassikerne skal du regne med vosotros-formerne og lange sætninger i konjunktiv. Stop ikke op for at analysere hver enkelt: Læs for historiens skyld, og gem kun de ord, du vil beholde.

Det spørger begyndere om

Hvor lang tid tager en historie?

De historier, der er skrevet til dit niveau, tager ti til femten minutter. Genfortællingerne tager en halv time eller mere. Blandt klassikerne tager El corazón delator cirka tyve minutter, og Cuentos de la selva er otte selvstændige historier.

Er de klassiske noveller forenklede?

Nej. De er den fulde tekst, på spansk i original eller i en udgivet oversættelse. Kun de tre første hylder er skrevet eller genfortalt til dig, der lærer spansk.

Er det spansk fra Spanien eller fra Latinamerika, jeg læser på denne side?

Begge dele. Quiroga skrev i Uruguay og Argentina, Blasco Ibáñez og Julia de Asensi i Spanien. Forskellen viser sig i nogle få ord og i vosotros-formerne, og et tryk forklarer begge dele.